Referencer

Referencer


Det har været meget inspirerende at deltage i læringsforløbet. Jeg oplever, at jeg har fået fornyet energi til mit arbejde, og jeg er blevet meget mere modig i forhold til at skulle stille mig op og undervise andre. Jeg vil helt klart anbefale læringsforløbet til andre.

Demensambassadør og ergoterapeut Nikita Nielsen, Nordfyns Kommune



Noget af det deltagerne i læringsforløbet særligt har fået med, er bevidstheden om rollen som samtalearkitekt - dét at kunne komme ud til kollegaer uden at være fordømmende eller bedrevidende, men i stedet få skabt refleksion i gruppen, at få gjort fortællingen om borgeren bred og favnende til gavn for borgeren.

Demenskoordinator Lone Jensen, Nordfyns Kommune



Malene er super dygtig til at formidle sit budskab på en humoristisk og levende måde. Det gjorde det utrolig nemt for mig, at bibeholde mit fokus gennem hele kurset.

David Basler Christensen, Gladsaxe Kommune



Kære Malene.

Tusind tak for et ualmindelig lærerigt og berigende 3 dages kursus i demens. Du er en fantastisk underviser!! Du formår virkelig at undervise på en meget levende måde, bl.a. ved at fortælle og trække episoder fra den virkelige verden ind i din undervisning, som jeg har kunne relatere til, i min dagligdag. Du har med dine historier, fortalt så levende, at det med at lave et perspektivskifte, nærmest har været uundgåeligt og om ikke andet, så meget let og en super måde, at få os kursister til at sætte os i et andet menneskes sted, eller forsøge at være denne person, historien har omhandlet. Jeg håber, at du vil falde i hænderne på alle, der arbejder med demens eller mennesker med kognitive udfordringer, for hold da op en inspirator du har været og jeg tør godt sige, at det ikke kun er på egne vegne. De mennesker jeg har talt med, som du har været omkring, sidder tilbage med samme gejst for at bruge dine ”metoder”, som igen står tilbage som det mest indlysende. Tusind tak for inspirationen og fortsæt endelig i samme stil med alvor og humor, det har været 3 fantastiske kursusdage! PS. Du må ikke sætte håret op.

Mange hilsener fra Lotte Willumsen, Sengeløse Plejecenter.



Evaluering af kursusforløb i 2017

Der er stor tilfredshed med den måde kurserne i 2017 har forløbet. Der har været stor læring for medarbejderne, og processen er stadig i gang. Der har været stor tilfredshed med Malene som underviser.


Nogle af de værdifulde ting som kompetenceforløbet har betydet er:

  • Alle medarbejderne har hørt det samme
  • Der er etableret et fællessprog omkring udfordringerne ved demenspleje
  • Alle kender begreber og redskaber
  • Der er genkendelse af begreber/metoder i samarbejdet f.eks. med demenskonsulenterne
  • Bevidsthed om, at selv små ændringer kan gøre en forskel
  • Medarbejderne fået en øget succesoplevelse af det de gør omkring beboerne
  • Den nye viden betyder tidligere indsatser hos beboerne
  • Bevidsthed om at det er mig som medarbejder der skal ændre noget, og at det betyder at beboeren får det bedre
  • Det er blevet tilladt ikke altid at have det ’rigtige’ svar, men at man gerne må prøve sig frem, da der er mange måder at gøre det rigtige på
  • Man er ligestillet når man udøver demenspleje, de forskellige hierakiske skel udlignes, det handler mere om hvem der mestrer metoderne
  • Øget faglig reflektion
  • Dette kursus har givet konkrete/basale redskaber som man umiddelbart kan bruge – i modsætning til andre kurser som ofte opleves som ’fluffy’
  • Nu ser man på mennesket
  • Medarbejderne oplever at blive hørt, og anerkendt for at man gør sit bedste
  • Mange konkrete eksempler på, at man anvender den nye viden i dagligdagen


Malene

  • Har en sjælden evne til at motivere deltagerne
  • Undervisningen har været meget praksisnær på den gode måde
  • Man føler sig ikke udstillet
  • Altid gode eksempler – man føler at Malene taler ind i de beboere man selv har
  • Man føler sig genkendt i eksemplerne som medarbejder


Du skal vide – og det tror jeg også du gør – at vi har været utroligt glade for at samarbejde med dig. Du leverer undervisning af usædvanlig høj kvalitet, og vi kan ikke få armene ned, over hvad det kompetenceløft, som du har givet os på demensområdet, betyder i dagligdagen.


Chefkonsulent Mariann Lyby, Høje-Taastrup Kommune